Stænkfliser bag bordplade
Den klassiske løsning er en stænkflise i fuld højde fra bordplade til underkant af overskabe (typisk 50-65 cm). Vores murermester planlægger fugelinjerne så de flugter med stikkontakter og emhætte - det kræver indmåling før køkkenleverandøren går i gang, ikke efter.
Populære valg lige nu er metro-fliser 7,5×15 i hvid eller grøn med mørk fuge, terrazzo-fliser i 30×30, og storformat 60×120 i marmoroptik. Vi rådgiver om hvad der passer til skabsdesign og lysindfald i netop dit køkken.



